Få en hjemmeside

Hvad koster det?
  • Har du lige startet din egen selvstændige virksomhed – men mangler en hjemmeside?
  • Er du medlem af en forening – men mangler en hjemmeside?
  • Brænder du for et eller andet som du gerne vil fortælle resten af verden om – men mangler en hjemmeside?

At få lavet en hjemmeside koster penge. Ofte mange penge, og som nystartet virksomhed, forening eller privat, er det ikke altid at økonomien kan holde til at få lavet sådan en.

Jeg lavede min første hjemmeside i 1992, og siden er det blevet til adskillige hundrede. Jeg har fulgt udviklingen siden internettet gik med ble. Dengang skulle alting “håndkodes”, men i dag findes der færdige systemer der kan tilpasses ethvert behov.

Tiden hvor jeg lavede store webløsninger til virksomheder i ind- og udland er ovre. Det tager andre sig af. Men jeg holder stadig af at lave hjemmesider. Jeg plejer at sige, at det er mit strikketøj. Det er her jeg slapper af, og hygger mig.

Hvis du mangler en hjemmeside, vil jeg gerne lave den for dig.

Prisen for at holde den kørende – hvilket foregår gennem såkaldte “hostingtjenester”, også kendt som “webhoteller” – er p.t. omkring 7-800 kr. om året.

Prisen for at få mig til at lave din hjemmeside er helt præcis 0 kr.

Du kan læse mere om hvorfor jeg gør det gratis her …

Det skal du selv gøre:

Overvej hvorfor du vil have en hjemmeside, og hvad du forventer at den skal kunne.

Er der tale om et “udstillingsvindue” hvor du kan præsentere din virksomhed, forening eller dig selv? Vil du sælge dine produkter, tilbyde nyhedsbreve eller noget helt syvende?

Når du har de overvejelser på plads, kontakter du mig, og så finder vi sammen ud af hvordan vi kommer videre.

Som hovedregel skal du selv:

  • Købe domænenavn (www.et-eller-andet.dk) og webhotel (det hjælper jeg selvfølgelig med).
  • Sørge for tekster til hjemmesiden.
  • Levere billeder (som du har ophavsretten til!).

Jeg kan godt gøre det hele, men så er det ikke længere gratis.